

En lille historie om vores ”nye” bil
Den 8. oktober var vi til syn med vores Skoda 105 ikke det store problem, troede vi, for den så fin ud, men det viste sig at den var rustet op i undervognen. Synsmanden sagde ”hvordan er den blevet synet for 2 år siden” så slemt var det.
En af klubbens medlemmer, Kirsten Hermannsen, havde en 120er som hun ville sælge, den var rigtig fin i undervognen mens dørene og den ene forskærm var dårlig, men dem kunne vi tage fra 105eren, begge biler blev kørt ud til Bo som sammen med Jens gik i gang med at skifte døre og skærm og lave det resterende rust, hvorefter Jens pakkede bilen ind i folie, så nu har vi en rigtig god bil igen. En stor tak til Bo og Jens for et godt stykke arbejde.
Linda og Hans Erik
SKODA 105 / 120
Skoda 105 / 120 blev præsenteret første gang i 1976 på biludstillingen i Brno. Det var egentlig kun en videreudvikling af den kendte model 110, men med et nyt karrosseri og stadig med motoren bagi så der var ikke sket den store forandring, det var der simpelthen ikke politisk vilje til, men selv om modellen var gammeldags i forhold til vestlige mærker, ja så blev den alligevel den mest solgte bil i Danmark i 1983.
Teknisk specifikation Skoda 120 L
4 dørs sedan
4 cylindret 4 takts rækkemotor
1174 ccm.
36,7 KW – 50 hk ved 4200 o/min
1 stk. Jikov 32 SEDR karburator
4 fremadgående gear -1 bak fuldsynkroniseret
selvbærende karrosseri
tandstangsstyring
hydraulisk, 2-kreds bremser, skiver foran – tromler på baghjul
topfart – 140km/t
0 – 100 km/t 20 sek.
produktionstal Skoda 120 alle modeller 1976 – 1989
1.1070.693 stk.



