Bookmark and Share    

Skoda Tour 2010

Se billederne fra Skoda Tour 2010 Zwickau


 
 

Læs om turen. Tekst af Hans Erik

Škoda Tour 2010 fandt i år sted på Stausee-Oberwald campingplads nær Zwickau i Tyskland, nok det flotteste sted Škoda Tour er blevet holdt i den tid vi har været med.

Stausee er en opdæmmet sø, så ren at der var ”strandbred” med bademulighed som blev flittig brugt da lufttemperaturen flere dage var over 30 grader, et helt fantastisk vejr som vi kom ned til.

Lørdag gik med indkvartering, for os med teltrejsning, og afslapning ovenpå turen derned.

Søndag var der traditionelt ”Škoda Rally, en meget flot og veltilrettelagt tur som bl.a. førte os forbi Sachsenring hvor vi alle blev fotograferet, billedet fik vi efterfølgende på et krus som var præmie for gennemførelsen af Rallyet, derfra til Miniwelt, hvor vi så over 100 monumenter og bygningsværker fra hele verden bl.a. vikingeborgen Fyrkat fra Danmark, Eiffeltårnet – Borobudur templet på Java, et rigtigt flot bygningsværk, her kunne vi godt have brugt en hel dag.

Videre til Zwickau til Autohaus Müller hvor man virkelig havde gjort noget ved Tourens ankomst, 3 af konkurrencerne blev gennemført der, efter middagen videre til Glauchau hvor vi besøgte brandstationen hvor der blev fremvist både gamle og nye brandbiler bl. A. en Škoda Tankvogn. Derfra hjem til campingpladsen.

En af busturene gik til August Horch bilmuseet i Zwickau. August Horch begyndte at lave biler i starten af 1900 tallet, efter nogle kontroverser med hans kompagnon, forlod Horch firmaet og startede et nyt under navnet Audi. Under krisen i tredverne blev Horch – Audi – Wanderer og DKW tvunget til samarbejde under navnet Auto Union med de 4 ringe som logo, som det genfødte Audi fortsatte med i Vesttyskland. Efter krigen fortsatte produktionen af biler i Zwickau, nu under navnet Trabant.

Onsdag var Škoda dag med udstilling af bilerne og der blev en hel del præmier til Škoda klub Danmark:

Oldtimer indtil 1958, 2 plads til Carstens 1201

Felicia / Octavia, 2 plads til Linda og Hans Eriks Felicia

Hækmotorerne, 1 plads til Ina og Edvins Rapid

Ny Octavia, 1 plads til Sabine og Mortens Octavia Combi

Ny Superb, 2 plads til Anne-Lise og Leif Paghs nye Superb.

Og en Trøstpræmie for flest tekniske problemer til Emli og Svenning Pilgaard

Om aftenen var der spisning i den nærliggende Indianerdorf, det blev en helt fantastisk aften med country musik og linedance opvisning.

En helt igennem fantastisk Škoda Tour, vel tilrettelagt og i nogle skønne omgivelser.

En stor tak til Škoda klubben i Zwickau.